Madordning

Ifølge Dagtilbudsloven skal der hvert andet år tages stilling til, om der skal være madordning i institutionen.

Det er forældrene til børnene i institutionen, der bestemmer, om der skal være madordning i institutionen eller ej. Valget beror på et simpelt flertal.

Hvis madordningen tilvælges, får børnene serveret mad i institutionen hver dag og skal ikke selv have madpakke med. Forældrene betaler et månedligt beløb til madordningen.

Hvis madordningen fravælges, skal børnene selv have madpakker med.

Madordningen i Børnehuset Skovdalen

I Børnehuset Tryllefløjten har vi madordning for alle børn. Vi tilbyder morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Vi følger Fødevarestyrelsens anbefalinger og byrådets politik om kost i dagtilbud.

Vores køkkenpersonale tilstræber at bruge økologiske varer og årstidens råvarer.

Der er forskel på den mad, vi serverer vi vuggestuen og børnehaven. Vuggestuebørnene får federe mad og spiser oftere.

Børnene skal have deres egen drikkedunk med hver dag. Der skal være vand i og tydeligt navn på drikkedunken.

Ved frokosten og eftermiddagsmaden prioriterer vi spise sammen og skabe en sund spisekultur.

Særlige behov

Hvis dit barn ikke må få bestemte fødevarer på grund af allergi eller sygdom, tager vi hensyn til dette. Vi beder dog om en lægeerklæring, hvis barnet skal have en speciel diæt.

Du kan efter religiøs overbevisning fravælge bestemte fødevarer for dit børn.